’At møde mennesker’ - det er det, vi stræber efter at gøre, når vi møder vores patienter på Sygehus Lillebælt. For os er patienterne mennesker med hver deres særlige fortælling og hver deres særlige behov. Du kan se, hvad det betyder for patienterne og deres pårørende, at blive mødt og set som mennesker i filmene, der ligger her på siden. Og du kan blive klogere på, hvordan medarbejderne på Sygehus Lillebælt tager den tilgang med sig ind i dagligdagen, når de skal udføre deres arbejde med at behandle og hjælpe patienterne.

 

Filmene er ikke hurtige reklamefilm med glansbilleder af virkeligheden – det er rigtige menneskehistorier, der kræver tid. Måske kan du genkende dig selv i nogle af fortællingerne og hente inspiration, måske kan du blive klogere på, hvad man kan gøre som patient eller pårørende, når man står i en svær situation, eller måske kan du bare blive grebet af de historier, som de medvirkende fortæller.

 

 

Flemming og Lilli

Som patient og pårørende har man brug for noget konkret og ikke røverhistorier. Sådan siger Flemming Mejlkjær. Han var pårørende, da hans kone blev ramt af kræft og døde. Forløbet var ikke en positiv oplevelse for Flemming, og da han selv efterfølgende blev ramt af en arbejdsulykke, som ødelagde hans skulder, var han derfor meget skeptisk og kampberedt. Han valgte at blive behandlet på Vejle Sygehus, hvor han mødte overlæge Lilli Sørensen, og det fik ham til at sænke paraderne.

 

 

Mona

Mona Petersen lider af uhelbredelig kræft i bughulen. Hun har haft både gode og dårlige oplevelser med sundhedsvæsenet. Og så har hun stor lyst til livet. Hun er medlem af Patient- og Pårørenderådet på Vejle Sygehus.

 

 

Anders og Heidi

Anders Jørgensen er 15 år. Han lider af den sjældne sygdom scheie, som han fik konstateret for ni år siden. Sygdommen betyder, at han skal have et enzym sprøjtet ind i kroppen én gang hver uge. Derfor kommer Anders hver uge på Børneafdelingen på Kolding Sygehus, og det har han gjort, siden han var 7 år. Anders og hans mor Heidi fortæller om, hvordan det er at være ung og skulle leve med en sygdom, som de ved, kræver behandling resten af livet.

 

 

 

Mads

Det var ikke en samtale, han havde forstillet sig, at han skulle tage med sin kone, før de blev 70-80 år. Men Mads Jørgensen blev tvunget til at tage snakken med sin kone om, hvad der skulle stå på hendes gravsten, og hvordan hun gerne ville begraves, langt tidligere. Hun døde af kræft i en alder af bare 33 år. ’Man har virkelig brug for gode råd, når man står i sådan en situation’, siger Mads.

 

 

Gurli Jakobsen

Hvis de tager mig om hjertet, og spørger, hvad jeg har brug for, så kommer de langt. Sådan siger Gurli Jakobsen, der har oplevet sundhedsvæsenet som pårørende. Hun var gift med Lasse, der fik konstateret lungekræft og døde efter 3 ½ års sygdom. Det blev et forløb, hvor Gurli ikke altid følte sig set og hørt. Gurli Jakobsen er i dag medlem af Patient- og Pårørenderådet på Vejle Sygehus.

 

 

Bettina

For Bettina Schielder Bjerg og hendes kæreste blev det værste mareridt til virkelighed, da de mistede deres ufødte barn i uge 37. Alligevel kan familien i dag tænke tilbage på forløbet på Kolding Sygehus som en smuk oplevelse. Bettina Schielder Bjerg er i dag medlem af Patient- og Pårørenderådet på Kolding Sygehus.

 

 

Peter

Man skal lade være med at tro, at man ved, hvordan patienterne har det. Man skal lytte, før man behandler. Sådan siger Peter Ivan Andersen, der er overlæge på Ortopædkirurgi i Kolding. For ham er det en vigtig opgave at forstå patienterne og deres situation for at kunne frem til den rigtige behandling.

 

 

Philip

Som portør møder man ofte mennesker i meget sårbare situationer. Nogle gange skal man bare være stille og lytte, andre gange er der behov for at pjatte og løfte stemningen. Philip Schober er en af Sygehus Lillebælts mange portører.

 

 

Sara

At give plads til at en patient kan beholde sit lyserøde tøj på eller at hjælpe en patient til at åbne op for sine følelser er for sygeplejerske Sara Zamzam nogle af de situationer, hvor hun tænker over at møde mennesket. Det kan godt være svært at nå det hele i en travl hverdag, men det er noget, der bliver talt om blandt medarbejderne, fordi det er så vigtigt.